The Fantasy Fellowship

Hej og velkommen tilbage!

Jeg har kastet mig hovedkuls ud i noget nyt, noget jeg aldrig har prøvet sådan rigtig før. Altså jeg har min faste private læsegruppe med et par veninder, men det er mere at vi mødes, snakker, hygger og læser..

Det der så nu er sket er at jeg er faldet over en facebook side der hed The Fantasy Fellowship:  Holstebro. Jeg tog et hurtigt kig og blev lidt fascineret i og med at flere jeg kender er en del af gruppen. Til at starte med troede jeg "bare" det var en lokal læsegruppe i Holstebro som godt kunne lide fantasy genren. I stedet finder jeg ud af at det er landsdækkende med læsegrupper i mange byer!

Jeg er dog spændt på hvordan det hele kommer til at forløbe, for f.eks. den bog der skal læses i september er umiddelbart ikke at finde som lydbog, og så kan jeg godt mærke at min lille udfordring kommer i kombalage med det jeg gerne vil.

Forhåbentligvis kan der findes en løsning, og ellers må jeg bare vente til oktober og så stemme på en bog hvor jeg kan få fat i lydbogen !

Ser frem til at kunne debattere bøger på en måde jeg aldrig har gjort før, og måske endda få læst nogle bøger der i første omgang måske var gået min næse forbi og forhåbentlig blive positivt overrasket.

Hvad med dig? Deltager du i en læseklub/gruppe, eller foretrækker du at nyde dine bøger i eget selskab,  måske med et online netværk sideløbende?

God onsdag til dig!



Kommentarer